Hvilke øjne ser du med?

Hvilke øjne ser omverdenen med?
Hvilke øjne ser du med?
Og hvilke øjne kan i sammen se med?

Der er mange vinkler, når vi skal se hele vejen rundt om et barn. Ofte ses, der kun fra en eller få vinkler. Ønsket er: at vi supplerer hinanden og lytter, så det fælles mål – at samle så stor viden som muligt, så det hjælper barnet. Hvad gør du som mor, når “dine øjne ikke bliver hørt”? Når fagpersonalets syn bliver sandheden?

Vi kan vælge at gå i spil… blive grebet af vores følelser og synes at det er for dårligt, uretfærdigt og skyde tilbage til afsender. Så fortsætter vi ”kampen”.

Vi kan også berolige os selv. Alle sandheder er sande. Din sandhed er stadig sand, også selv om den ikke inddrages i den grad, du ønsker . Jo, før vi kan få ro på det indre drama, når vores sandhed ikke kommer med, jo mindre vil systemet kunne tappe vores energi – som vi har brug for til os selv og vores barn. Det er ikke det samme som at sige, at det som foregår, er ok. Du passer blot på dig og dine ressourcer. Og giver hermed dig selv mulighed for at se udveje.

Og det kan være hulens svært. Og vi bliver grebet af vores følelser, når det handler om vores børn, vores egen rolle og hverdag. Og det er ok. For en stund. Når vi husker at slippe den negative oplevelse. Holder vi fast i den negative oplevelse kan vi skabe en negativ forventning til næste gang vi mødes med de øjne, der kun ser DERES sandhed. Og så er den negative cirkel oprettet. En cirkel, hvor negative forventninger bekræfter nye negativer erfaringer.

Jeg kender det. Det kræver sin kvinde at sige; tak for drama. Nu tager jeg mig af mine egne følelser og ikke det, som andre oplever, dokumenter og skriver ned .

Når vi formår at rumme vores egen reaktion, når andre overskrider vores grænse, så sker der gode ting. Vi slipper fokus på det negative, og giver plads til det, vi virkelig ønsker for vores børn, kan vokse .

Og ja, hvad skal du så bruge det til nu, hvor verden står stille. Tja… du kan være frustreret over at sagsbehandlingen er stoppet og står måske uden den hjælp du har brug for. Du kan være p…. udfordret af, at dit barn mangler struktur, fordi skolen er lukket. Eller nu var i lige kommet i gang efter et langt skolefravær. Der kan være søskendekonflikter, der tærer. Der er meget at være ked af. Og der er meget at være taknemmelig for. Det er øjnene, som ser, der opfatter og beslutter det sete. Det, vi giver opmærksomhed vokser.

Det er ikke det samme som at sige, at noget er ok – det betyder blot, at vi registrerer; sådan er det nu og vender blikket mod det, som fungerer. Her kan vi slappe af og finde ro til nye veje . Er det svært? Måske. Kræver det øvelse? Ja. Hvor starter du?

Vend blikket mod de små ting, der fungerer lige nu?

Bemærk, hvordan det er at være dig. Er der følelser, som trænger til omsorg, så giv dem, det de har brug for.

Med ønsket om en dag i fokus til det, som nærer dig .