Jeg har været flov over min historie og mine følelser.
Mit cv er gennemhullet, når cv’et anskues fra arbejdsmarkedet. Perioder med stress og sygemelding. Det har krævet sit arbejde at forstå og lave forandring.
Ses mit liv fra hjertet og familien, er jeg fyldt af taknemmelighed.
Taknemmelighed over alt jeg har formået og bidraget med i mit barns liv. Det har haft udgifter, stress, skam og udmattelse. Og jeg har stået ved mig og vores historie.
Jeg har været flov over udfordringerne. Ofte blev jeg misforstået som mor. En mor skal, da kunne ernære sit barn “korrekt”…
Hvad er korrekt ernæring kontra at kunne mærke sult og mæthed? Eller at kunne spise? Et andet tema, som måske tages op senere, hvis behovet er der.
I dag er jeg i ro. Taknemmelig for at udfordringer kan udvikle sig konstruktivt bla i kraft af mig. Skidt med et skævt cv. Jeg har bidraget til, at mit barn rejser sig sammen med mig. Det tæller.
Hvorfor deler jeg dette med dig? Egoisme? Nej. Tanken er at dele fra hjertet, så du mærker, at vi kan gå vejen. Vi kan lave forandring. I kraft af vores vilkår.
Volapyk? Måske? Læs dette skriv igen og lad energien af forandring plante sig i dig.
Ansku dine udfordringer på ny.
Det er ok, at være flov og skamfuld for en stund. Sørg blot for at følelsen transformerer.
Kærlige tanker Stine 🥰