Jeg tror, at jeg skal holde alle andres følelser – især mine børns 👍

Hvordan lander ovenstående sætning i dig?

Forsøger du med din energi og tanker at ”løfte” dit barns udfordring og smerte fra barnet?

Det er helt naturligt og ren moder instinkt at passe på sit barn og sørge for det bedste for sit barn . Men det dræner dig og fratager dit barn at tage ansvar for egne følelser. Vi er her for at lære vores børn at klare sig selv . Når vi går over i barnets følelser, mister vi vores power og barnet bliver forvirret. Så blandes vores nervesystemer sammen.

Bliver vi i os selv og rummer vores egen smerte, giver vi plads til, at barnet mærker sig selv uden indblanding . Ved at vi som mødre, rummer barnets smerte uden at ville fikse den, viser vi barnet, hvordan vi rummer os selv med alt, hvad det indebærer . Vi kan ikke fjerne andres smerte. Rummer vi at smerten er der, så støtter vi barnet i at finde vejen til at rumme sig selv. Hvilken smerte trigges i dig i din hverdag med dit barn?

Jeg ser mit barns smerte over afsavnet fra legekammerater. Savnet bliver til voldsom vrede . Jeg italesætter, jeg ser at du er vred. Jeg forstår, du savner venner. Nu gør vi sådan… Legeaftaler på skype, tur til stranden, smags-leg, kriblekrable-dag osv. Det fjerner ikke min smerte over at se mit barns smerte (og fjerner ikke hans), men jeg registrer at den findes og herved giver det mere ro i mig – så jeg kan være der for mit barn. – Og barnet øver sig i at være i det, der er for nu.

Ønsker dig en berigende dag i kraft af det, som er