Taknemmelighed – Når katten slæber tak med ind…
Taknemmelighed er også den døde mus som katten slæber med ind i huset. Med synlighed siger katten tak for dig – se hvor god jeg er. Jeg skælder ikke katten ud for døde mus i gangen eller for den sags skyld den levende mus, der pludselig kl. 6 om morgenen løber rundt i soveværelset… Men takker for indsatsen.
Hvad kan taknemmelighed?
Taknemmelighed kan vise vejen til at fokusere på det gode du har i din hverdag. Når du kropsligt bemærker at du er glad for noget, så kan du ikke på samme tid fokusere på det, som irriterer og stresser dig.
Det vil sige, at taknemmelig skaber en pause og giver et øjebliks kropslig ro i dig. Jo mere du øver dig i at være fra et taknemmeligt sted, jo mere øver du dig i at have fred og ro i krop og sind.
Fra et roligt sted er det lettere at få gode ideer, se nye udveje eller blot være glad og nyde livet. Det vi gør tit, skaber vi mere af – nærmest som en snebold, der triller sig tykkere og tykkere ned at bakken.
At være taknemmelig betyder ikke, at vi ignorer det, som vi er knap så tilfredse med. Det sættes blot på pause.
Og ja negative tanker er der. Anerkend dem blot; ja tanke, der er du. Det er ok. OG find så tak i det, du også er glad for.
Mit personlige takkekort
TAK
Hvad er du glad for i dag?
Hvad er du mindre glad for?
Hvad ønsker du mere af i morgen?
Tak fordi du læste med.